Slået op d.

Vækstfase

Det er meget let at se forskel på en brugmansia i vækstfase og en der ikke er det. Bladene bliver voldsomt store under vækstfasen. Disse blade vil falde af når fasen overstås og planten vil så være klar til blomstring.

Billederne er taget i dag og er fra samme plante. Jeg har nemlig en plante som både er i vækstfase og som var det for fire år siden. Forvirret?!?
Ja for Brugmansia gennemgår jo normalt kun en vækstfase i deres liv.

vaekstfase Almindelig blad (Læg mærke til min hånds bredde på disse to billeder)
Planten her er i virkeligheden fire år gammel og har været opstammet alle årene, men jeg er ked af dens facon, selvom jeg er vild med den tykke stamme. Så jeg har besluttet at lade den vokse til en høj busk i stedet, hvilket har bevirket at sideskuddene skal igennem vækstfase for at danne nye Yér, hvorefter planten også fra de nye grene kan blomstre. Jeg skal nok vise et billede af hele planten senere. Lige nu er den “mokket” op i udestuen sammen med alle de andre, så det er svært at vise den i fuld figur nu.

 

Denne viden er rigtig god at huske på, når vi laver stiklinger. Tages stiklingen under Yét skal den nye plante altså igennem en vækstfase, mens den er klar til blomstring med det samme, såfremt stiklingen tages over Yét.

Slået op d.

Frø fra Engletrompet

Hvert frø i en frugt har sin egen genetiske kode, som er forskellig fra de andre frø. Generne stammer fra mange generationer tilbage og man vil derfor oftest opleve, at forædlede planters afkom ikke har de forædlede egenskaber. Langt de fleste planter bliver hvide med enkelte blomster, men hvis man sår samtlige frø fra en plante, vil ingen af de nye planter være fuldkommen ens.
Det er sjovt og nemt at formere ved bestøvning, men altså fuldkommen uforudsigeligt hvad udfald det giver. Genernes kombinationsmuligheder er i tusindvis. Man skal vente omkring 8-18 måneder før frøformerede planter blomstrer og man kan ikke være sikker på udfaldet før efter 3. års blomstring.

Nogle ganske få arter er selvbestøvende og får derfor med sikkerhed samme egenskaber som forældreplanten. Disse sorter er alle hvide med enkelte blomster, så pas godt på hvis du fristes til at købe frø af en sælger som ikke ved hvad vedkommende har med at gøre.

Planter der har samme forældre, kan ikke bestøve hinanden. Hvis man ønsker en plante mere af en sort man allerede har, skal man stiklingeformere. Stiklingeformering er da også den eneste vej frem, hvis man ønsker en særlig sort.

Der findes vejledninger på nettet  hvordan man formerer brugmansia, blandt andet på Ibrugs.com. De glemmer dog at skrive, at man skal så i tusindevis af frø, hvis man gerne vil forædle på særlige egenskaber.

 

 

Slået op d.

Frøformering eller stiklinger?

Alle Brugmansia hybrider er dannet af to eller flere forældre og frøformering af hybriden vil ikke give en plante med samme egenskaber som denne. Hvert frø i frøkapslen vil indeholde unikke gener med ophav generationer tilbage.

At købe frø  med et hybridnavn er derfor nonsens.

 

Ønsker man en særlig sort med specielle egenskaber, skal den altså stiklingeformeres.